VÆRKSTED & EFTERMARKED

Værkstedet

 

En ny bil skal sjældent på værksted. Det er derfor vigtigt, at man overholder de enkelte service forskrifter. På denne måde er du garanteret sikre, gode og komfortable egenskaber samt lave vedligeholdelsesomkostninger.

Da vi etablerede vores nye værksted, havde vi et ønske om et optimalt arbejdsklima. Derfor tog vi kontakt til Autobranchens BST – bedriftssundhedstjenesten – for at få ekspertrådgivning i indretningen af lokalerne. Dette har medført at værkstedet stort set er blevet “lugtfrit” - og at det er et sikkert miljø at færdes i, både for kunder og ansatte.

Som værkstedskunde kan du altid få foretaget en støddæmperkontrol, bremsekontrol og få justeret lygter. Kvit og frit.

Værkstedet bliver jævnligt kontrolleret af Dansk Teknologisk Institut (DTI). Ved uanmeldte besøg bliver kvaliteten på værktøj, måleudstyr og værkstedet i det hele taget tjekket. Resultatet munder ud i en rapport, som sætter tal på kvaliteten. Hvis du er interesseret i at se de seneste rapporter fra DTI, spørger du bare, næste gang du kommer forbi.